15% RABAT Sensommer Grejrabat: Få 15% Ekstra Rabat hos Korsholm med koden LYST15 Brug Kode: LYST15 →
News Jimmy Pajbjerg 2 min

Rapport om lystfiskeri

Rapport om lystfiskeri

Lystfiskernes forbrug skaber sammen med udenlandske fisketurister op imod 2000 jobs i Danmark. Det er en af konklusionerne i en ny rapport om lystfiskeri og det økonomiske potentiale, som fødevareminister Henrik Høegh præsenterede fredag.

Fire ud af fem lystfiskere ville gerne have fisket mere, men droppede det af hensyn til familien og arbejdet. Alligevel løber danske og udenlandske lystfiskeres samlede forbrug på lystfiskeraktiviteter op i alt 2,85 mia. kroner. Den gennemsnitlige danske lystfisker bruger omkring 4000 kroner om året på fiskeriet.

Det fremgår af rapporten ”Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark”, som analyserer danske lystfiskeres adfærd, motiver og præferencer, udenlandsk lystfiskerturisme i Danmark og effekterne på dansk økonomi af lystfiskernes forbrug.

”Lystfiskeri er natur, miljø og fangstoplevelser. Men som rapporten viser, er der også samfundsøkonomiske muligheder og perspektiver ved lystfiskeriet. Derfor er det godt, at vi med rapporten har fået større viden om lystfiskere og lystfiskeri, og jeg håber, at resultaterne bl.a. vil kunne bruges som inspiration for turisterhvervet, kommuner, regioner og private oplevelsesvirksomheder,” siger fødevareminister Henrik Høegh.

Visit Denmark hilser også analysen velkommen:

”Danmark er allerede i dag et attraktivt rejsemål for udenlandske lystfiskere, og der er ingen tvivl om, at området fortsat har potentiale. Analysen giver i den sammenhæng et godt videngrundlag for at tiltrække endnu flere udenlandske lystfiskere til Danmark til gavn for både erhvervet og de omkringliggende samfund, siger direktør i VisitDenmark,” Lars Erik Jønsson.

Forskellige lystfiskertyper
Undersøgelsen afdækker derudover fem forskellige lystfiskertyper, som blandt andet adskiller sig fra hinanden i forhold til deres motiver for at fiske og deres foretrukne form for fiskeri.

  • “Lystfisker i naturen”. Dette er gruppen af ‘grønne’ og entusiastiske lystfiskere.
  • “Ud for at fange fisk”. Her er der tale om den fangstorienterede lystfisker, der i særlig grad er motiveret af spændingen ved at fange fisk.
  • “Hyggefiskeri med venner og familie”.
  • “På fisketur når solen skinner”. For denne gruppe er afstresning kodeordet for lystfiskeri.
  • “Det aktive lystfiskerliv”. Det er de meget aktive lystfiskere, der fisker mest og forbruger mest; dem for hvem lystfiskeri er noget af en livsstil.

Analysen viser også, at de aktive danske lystfiskere er villige til at betale for højere kvalitet i fiskeriet. Til gengæld prioriterer de mest aktive danske lystfiskere nemmere adgang til fiskevandet lavt.

Rapporten bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som omkring 1500 danske lystfiskere. Du kan se rapporten her: http://fvm.dk/Default.aspx?ID=43739

Kilde: Fødevareministeriet

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
100% Gratis · View retailer: Partnernetværk

Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter

Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.

Se Medlemsfordele
Coupon code: VIP2026