EU-penge til Furesø projektet
Jvf. de sidste års debat om genopretning af Furesøen, er man ved at have et projekt til 22 millioner klar. Projektet involverer blandt andet opfiskning af skidtfisk med vod i Store Kalv og kanalerne, samt garnfiskeri i selve søen. Desuden skal der opsættes et iltningsanlæg a la Hald sø, og endelig skal søens kommuner lave større aflastningsbassiner, så den regelmæssige udledning af urenset spildevand til Danmarks dybeste sø kan stoppe. Projektet er startet med forsøgsfiskeri her i sommer, og nu er der så kommet tilsagn fra EU om støtte med 9 millioner. Frederiksborg Amt har bevilget halvdelen af resten ? men så mangler der jo stadig 6½ million. Københavns Amt er hoppet fra, og ejeren af årtiers storforurener af søen ? Farum kommune (nåeh nej, Stavnsholt ?rensningsanlæg? er jo solgt og kommunen har lejet sig ind) har ondt i økonomien, så det er tvivlsomt om der er penge derfra til Furesø genopretnings projektet.
Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.
VIP2026