20 pæne gedder
Jeg havde lokket fisker Hansen fra Skjern (lokalrapportør Henrik Hansen) ned omkring Vejle for at prøve efter gedder. Og det gav da en 20 smågedder op til 3-4 kg plus endnu flere mistede. Sommetider var der bud på 3 stænger samtidig, så vi morede os da gevaldig i hans lille transportable gummibåd. Han beskyldte mig for ikke at give ordentlig tilslag - det var derfor mit Remaindkøbte blink kun fangede 9-10 stk! Men misundelse er jo en grim ting, for da jeg vendte ryggen til i 2 sekunder var mandens stang med blinket på væk, og minsandten om ikke Henrik havde kastet ud. Og efter 2 omdrejninger på hjulet var der bud! Men, men, men, han gav jo ikke modhug for han fik ikke fisken....
Få Adgang til Eksklusive Grejrabatter & Testrapporter
Tilmeld dig Lystfiskeri VIP Club og få automatiske rabatkoder til 12 danske grejbutikker samt ugentlige hugtabeller.
VIP2026